
Efter mesterværkerne ’Chihiro og heksene’, ’Min nabo Totoro’ og ’Kiki – den lille heks’ gælder det endnu en suverænt turneret animationsfilm henvendt til et publikum, der vil spænde fra barn til voksen. ’Porco Rosso’ er morsom, melankolsk og mere end almindeligt medrivende. Titlen er - rigtigt hørt – italiensk, og filmens røde gris (med moustache!) er Miyazakis svar på den røde baron: Et tidligere flyver-es, der engang efter Første Verdenskrig driver rundt i luften over Adriaterhavet og ernærer sig som dusørjæger. Han bor i et lille telt på en øde ø, men så snart telefonen ringer, går han i luften for at jage de pirater, der hærger på vandet. Kilde: Camera Film
Filmen foregår i et tydeligt urealistisk, tegnet univers og har en humoristisk, poetisk og eventyrlig grundtone. Den indeholder adskillige scener med action, luftkampe, slagsmål og drama, men ingen kommer varigt til skade og konflikterne forløses indenfor hver enkelt scenes rammer. I åbningsscenen bliver en flok skolebørn bortført af pirater. Imidlertid er scenen humoristisk fortalt, børnene skildres som ressourcestærke og frygtløse, og de befries hurtigt. Da filmen tillige indeholder lange rolige sekvenser, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på de yngste børn.
Kilde: Medierådet for Børn og Unge
Can a pig really fly?
Instruktør: 宮崎駿
Medvirkende: 森山周一郎, 加藤登紀子, Bunshi Katsura Vi, 上條恒彦, 岡村明美
Ingen forestillinger matcher dine filtre.