
Musikalske Elio på 17 holder sommerferie i Norditalien med sine forældre. Elios far får besøg af sin 24-årige amerikanske research-assistent Oliver. Kemien mellem de to unge mænd er øjeblikkelig, og en affære begynder at blomstre. Sommeren 1983 bliver ikke blot mindeværdig, men fører også til en seksuel og følelsesmæssig åbenbaring for Elio. Han spilles overbevisende af det dengang meget unge talent, Timothée Chalamet, der med kærlighedsdramaet og især dets rørende afslutningsscene fik sit store gennembrud. Mesteren ud i romantiske dramaer, James Ivory, står bag manuskriptet, der er baseret på en roman af André Aciman. Er du mellem 18 og 27 år? Fra 7.-13. september kan du få billetter til denne film – og resten af ugens program – for kun 40 kr. pr. billet. Tilbuddet er en del af K7 WEEK, den landsdækkende kulturuge for unge. Hent dit gratis K7-kort på k7k7.dk.
Is it better to speak or die?
Instruktør: Luca Guadagnino
Medvirkende: Timothée Chalamet, Armie Hammer, Michael Stuhlbarg, Amira Casar, Esther Garrel
Cinemateket
København